MYNNE PETERSEN


BELØNNINGSBASERET HUNDETRÆNING FOR FAMILIE- OG JAGTHUNDE

Hunde er min passion, og jeg elsker det, jeg laver!


Jeg hedder Mynne og bevæger mig i de fine år af fyrrende. Jeg bor i Sorø skov, dog under postnummer Slagelse.

Jeg har selv 4 hunde:

  • Walther - Engelsk springer spaniel, 2019
  • Baloo - Ft. Cocker spaniel, 2019
  • Emil - Ft. Cocker spaniel, 2022
  • Vitus - Ft. Cocker spaniel, 2023


Min KÆMPE passion er hunde; jeg brænder for at skabe et godt fundament for ejer og hund. Det skal være motiverende og sjovt at træne hund, min erfaring fortæller mig at det giver det bedste resultat. 

Udover at være uddannet, hvalpe-, unghunde- og familiehundeinstruktør via Dansk Kennel Klub, er jeg også udannet terapeut, coach og parterapeut. Dette giver mig nogle gode værktøjer i forhold til at forstå og støtte dig i dit samarbejde med din hund.

Jagtinstruktør efteruddannelse via Sanne Ammnitzbøll år 2023.

Positiv hundetræning


Jeg udbyder flere forskellige hold for både familie- og jagthunde. Du har også mulighed for at booke ene-timer hos mig.

Til fælles har det hele, at det er positiv hundetræning jeg underviser i. Jeg er optaget af ny viden og vil hele tiden opsøge kurser og efteruddannelse, som jeg kan bruge og videre formidle i min undervisning.

FAMILIEHUNDE


Almindelige hverdags lydighedshold for alle familiehunde racer.


Læs mere

JAGTHUNDE


Målrettet jagthunderacer.

Jagtinstruktør efteruddannelse via Sanne Ammnitzbøll år 2023.


Læs mere

ENETIMER


Her er fuld fokus på dig og din hund.

Få min hjælp til specifikke udfordringer.


Læs mere

Jeg har nu fornøjelsen af at gå på mit andet hold for jagthvalpe med min FT cocker spaniel, Leo.

Mynne er en utrolig dygtig og kompetent hundetræner. Vi var først startet hos en anden træner, men blev lidt overvældet af alle de ting, vi meget hurtigt blev kastet ud i; det føltes, som at starte med en roman, når man skulle lære at læse. Hos Mynne lærer man alfabetet først og det skaber et rigtig godt fundament.

 Vi får begge meget udbytte fra træningen og har altid en masse at arbejde videre med, når vi kommer hjem. Hun er virkelig god til at se alle deltagere på holdet og komme med konstruktiv feedback på alle øvelser. 



LEO & SANDIE

Loke og jeg har gået på familiehundehold hos Mynne og hun får mine varmeste anbefalinger.

Hun er en virkelig dygtig, behagelig og kompetent hundetræner, med fokus på at du og hunden får successoplevelser. Samtidigt er hun også enormt dygtig og empatisk, når det kommer til os ejere og italesætter usikkerheder og nervøsitet og får lige en ned i kroppen igen.

Den kombi af virkelig god hundetræning og virkelig god menneskekendskab, synes jeg er fantastisk.

Loke og jeg har fået et markant bedre samarbejde og kontakt, mens vi har gået på holdet. Og så er omgivelserne hvor træningen foregår også helt perfekt. Indhegnet træningsbane midt i skoven.


Mine allervarmeste anbefalinger. Vi glæder os allerede til næste hold.



LOKE & EJER